Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 VINDEN FORTÆI.LEK OM VALDEMAR DAAE OG HANS DØTRE.
kens Rede, mellem de skrøbelige Vægge, Psalmesang, Anna
Dortheas sidste Sang.
Der var ingen Rude, der var kun et Hul i Væggen; —
Solen kom, som en Guldklump, og satte sig deri; det var en
Glans! hendes Øjne brast, hendes Hjerte brast! det havde de
gjort alligevel, om Solen ikke den Morgen havde skinnet paa
hende.
Storken gav hende Tag over sig til hendes Død! jeg sang
ved hendes Grav!« sagde Vinden; »jeg sang ved hendes
Faders Grav, jeg veed, hvor den er, og hvor hendes Grav er,
det veed ellers ingen.
Ny Tider, andre Tider! gammel Alfarvej gaar op i lukket
Mark, fredede Grave blive færdet Landevej, — og snart
kommer Dampen med sin Vognrække og bruser hen over Gravene,
glemte som Navnene. Hu-u-ud! fare hen!
Det er Historien om Valdemar Daae og hans Døtre.
Fortæl den bedre, I andre! om I kunne det!« sagde Vinden
og vendte sig.
Væk var den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
