Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØUNESNAK.
199
Der var en yndig lille Pige, men saa gruelig stolt, det havde
Tjenestefolkene kysset i hende, ikke Forældrene, dertil vare
de alt for fornuftige; hendes Fader var Kammerjunker, og
det er forfærdelig meget, vidste hun.
»Jeg er et Kammerbarn!« sagde hun. Hun kunde nu
ogsaa have været et Kælderbarn, lige meget kan man selv gøre
for det; og saa fortalte hun de andre Børn, at hun var »født«,
og sagde, at naar man ikke var født, saa kunde man ikke
blive til; det hjalp ikke at læse, at være nok saa flittig, naar
man ikke var født, saa kunde man ikke blive til.
»Og dem, hvis Navn ender paa -sen,« sagde hun, »dem
kan der nu aldrig i Verden blive noget af! man skal sætte
sine Arme i Siden og holde dem langt borte fra sig, disse
-sen! -sen!« Og saa satte hun sine smaa, nydelige Arme i
Siden med Albuen spids, for at vise, hvorledes man skulde
bære sig ad; og de smaa Arme vare saa nydelige. Sød
var hun!
Men Grossererens lille Datter blev saa vred; hendes Fader
hed Madsen, og det Navn vidste hun ender paa »-sen«, og
saa sagde hun, lige saa stolt hun kunde:
»Men min Fader kan købe for hundrede Rigsdaler
Brystsukker og kaste i Grams! kan din Fader det?«
»Ja, men min Fader,« sagde en Skribents lille Datter,
»kan sætte baade din Fader og din Fader og alle »Fadere«,
i Avisen! Alle Mennesker ere bange for ham, siger Moder,
for det er min Fader, der regerer i Avisen.«
Og den lille Pige knejsede derved, ligesom om hun kunde
være en virkelig Prinsesse, der skal knejse.
Men uden for den halvaabne Dør stod og kiggede ind ad
Sprækken en fattig Dreng. Den lille kunde ikke engang
komme med ind i Stuen, saa ringe var han; Spiddet havde
han drejet for Kokkepigen og nu faaet Lov at se bag Døren
ind til de stadselige Børn, som fornøjede sig, og det var
grumme meget for ham.
»Hvem der dog var en af dem!« tænkte han, og saa hørte
han hvad der blev sagt, det var rigtignok til at blive meget
mismodig over. Ikke en Skilling havde Forældrene hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
