Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
SNEMANDEN.
»Jeg forstaar ham ikke,« sagde Snemanden, »men jeg
har en Fornemmelse af, at det er noget ubehageligt, han
siger. Hun, der gloede og gik ned, som han kalder Solen,
hun er heller ikke min Ven, det har jeg paa Følelsen.«
»Væk! væk!« bjæffede Lænkehunden, gik tre Gange
rundt om sig selv og lagde sig saa ind i sit Hus for at sove.
Der kom virkelig Forandring i Vejret. En Taage, saa tyk
og klam, lagde sig i Morgenstunden hen over hele Egnen;
i Dagningen luftede det; Vinden var saa isnende, Frosten
tog ordentlig Tag, men hvor det var et Syn at se, da
Solen stod op! Alle Træer og Buske stod med Rimfrost;
det var som en hel Skov af hvide Koraller, det var, som
om alle Grene vare overdængede af straalehvide Blomster.
De uendelig mange og fine Forgreninger, dem, man om
Sommeren ikke kan se for de mange Blade, kom nu frem
hver evige en; det var en Knipling og saa skinnende hvid,
som strømmede der en hvid Glans ud fra hver Gren.
Hængebirken bevægede sig i Vinden, der var Liv i den, som
i Træerne ved Sommertid; det var en mageløs Dejlighed!
og da Solen saa skinnede, nej, hvor funklede det hele, som
om det var overpudret med Diamantstøv, og hen over Jordens
Snelag glimrede de store Diamanter, eller man kunde ogsaa
tro, at der brændte utallige smaa bitte Lys, endnu hvidere
end den hvide Sne.
»Det er en mageløs Dejlighed,« sagde en ung Pige, som
med en ung Mand traadte ud i Haven og standsede just ved
Snemanden, hvor de saa paa de glimrende Træer. »Dejligere
Syn har man ikke om Sommeren!« sagde hun, og hendes
Øjne straalede.
»Og saadan en Karl som han der, har man nu slet ikke,«
sagde den unge Mand og pegede paa Snemanden, »Han er
udmærket.«
Den unge Pige lo, nikkede til Snemanden og dansede saa
med sin Ven hen over Sneen, der knirkede under dem, som
om de gik paa Stivelse.
»Hvem var de to?« spurgte Snemanden Lænkehunden,
>du er ældre paa Gaarden end jeg, kender du dem?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
