Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOMFRUEN.
299
gaa ad den slagne Landevej, men det er ikke saa langt,
stikker man over Bjergene, og det er just Vejen for en
Gemsejæger; den Vej har jeg gaaet før, derovre er min Hjemstavn,
hvor jeg som lille var hos Morfar; og Skyttelav have de i
Interlaken! der vil jeg være den første, og det vil jeg ogsaa
være hos Babette, naar jeg først har gjort Bekendtskab.«
Med sin lette Randsel, Søndagsstadsen i den, Gevær og
Jægertaske, gik Rudy op ad Bjerget, den korte Vej, der dog
var temmelig lang, men Skyttelavet var jo først begyndt i
Dag og varede længere end Ugen ud; i al den Tid blev,
havde man sagt, Mølleren og Babette hos deres Slægtninge
i Interlaken. Hen over Gemmi gik Rudy, han vilde ned
ved Grindelwald.
Sund og glad skred han af Sted, op ad i den friske, den
lette, den styrkende Bjergluft. Dalen sank dybere, Synskredsen
blev videre; her en Snetop, der en Snetop, og snart den
skinnende hvide Alperække. Rudy kendte hvert Snebjerg;
han styrede hen mod Schreckhorn, der løftede sin
hvid-pudrede Stenfinger højt i den blaa Luft.
Han var endelig over Højderyggen. Græsgangene hældede
ned mod Hjemmets Dale; Luften var let, Sindet let; Bjerg og
Dal stod i Fylde med Blomster og Grønt, Hjertet var fuldt af
Ungdomstanken: man bliver aldrig gammel, man skal aldrig
dø; leve, raade, nyde! fri som en Fugl, let som en Fugl, var
han. Og Svalerne fløj forbi og sang som i Barndomstid:
»Vi og I! og I og vi!« Alt var Flugt og Glæde.
Dernede laa den fløjlsgrønne Eng, bestrøet med brune
Træhuse, Lütschinefloden summede og brusede. Han saa
Gletscheren med dens glasgrønne Kanter i den smudsige Sne,
de dybe Spalter, den øverste og nederste Gletscher saa han.
Klokkerne klang fra Kirken over til ham, som vilde de ringe
Velkommen i Hjemmet; lians Hjerte bankede stærkere,
udvidede sig saaledes, at Babette derinde blev et Øjeblik borte,
saa stort blev hans Hjerte, saa fyldt af Minder.
Han gik igen hen ad den Vej, hvor han som lille Purk
havde staaet med de andre Børn ved Grøftekanten og solgt
udskaarne Træhuse. Deroppe bag Granerne laa endnu Morfars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
