Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
IS JOMFRUEN.
»Jeg er gaaet den kortere Vej,« sagde Rudy. »Jeg er
gaaet over Bjergene; ingen Vej er saa høj, man jo kan
komme den.«
»Men ogsaa brække Halsen,« sagde Mølleren. »Og I
ser just ud til, at I engang skal brakke Halsen, saa forvoven
som I er.«
»Man falder ikke, naar man ikke selv tror det!« sagde
Rudy.
Og Møllerens Slægt i Interlaken, hos hvem Mølleren
og Babette vare i Besøg, bad Rudy se lidt ind til dem, han
var jo fra samme Kanton som deres Slægtning. Det var et
godt Tilbud for Rudy, Lykken var med ham, som den altid
er med den, der stoler paa sig selv og husker paa: »Vor
Herre giver os Nødderne, men han knækker dem ikke for os.«
Og Rudy sad, ligesom i Familie, hos Møllerens Slægt,
og der udbragtes en Skaal for den bedste Skytte, og Babette
klinkede med, og Rudy takkede for Skaalen.
Mod Aften gik de alle den smukke Vej langs de pyntelige
Hoteller under de gamle Valnøddetræer, og der var saadan
en Folkemængde, en Trængsel, at Rudy maatte byde Babette
Armen. Han var saa glad over, at han havde truffet Folk
fra Vaud, sagde han. Vaud og Wallis vare gode
Nabokantoner. Han udtalte sin Glæde saa inderlig, at Babette
syntes, at hun maatte trykke ham i Haanden derfor. De gik
der næsten som gamle bekendte, og morse ni var hun, det
lille, yndige Menneske; det klædte hende saa nydeligt, syntes
Rudy, at udpege det latterlige og overdrevne i de fremmede
Damers Paaklædning og Maaden, de gik paa, og det var slet
ikke for at gøre Nar, thi det kunde være meget retskafne
Mennesker, ja! søde og elskelige, det vidste Babette; hun
havde en Gudmoder, der var en saadan meg" 1 lornem, engelsk
Dame. For atten Aar siden, da Babette blev døbt, var hun
i Bex; hun havde givet Babette den kostbare Naal, hun
bar paa sit Bryst. To Gange havde Gudmoder skrevet Brev,
og i Aar skulde de her i Interlaken have mødt hende
med hendes Døtre, der vare gamle Piger, op imod de tredive,
sagde Babette, — hun var jo kun atten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
