Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOMFHUEN.
323
Og hun kom frem med Vinen, hældte den i en Træskaal
og gav Rudy.
»Den er god!« sagde han. »Aldrig smagte jeg saa
varmende, saa ildfuld en Vin!« og hans Øjne straalede, der
koin et Liv, en Glød i ham, som om alle Sorger og Tryk
dunstede bort; den sprudlende, friske Menneskenatur rørte
sig i ham.
»Men det er jo dog Skoleholderens Anette!« udbrød han.
»Giv mig et Kys!«
»Ja, giv mig den smukke Ring, du bærer paa Fingeren!«
»Min Brudering!«
»Just den!« sagde Pigen og gød Vin i Skaalen, satte den
for hans Læber, og han drak. Der strømmede Livsens Glæde
i hans Blod, den hele Verden var hans, syntes han, hvorfor
plage sig! Alt er til for at nyde og lyksaliggøre os! Livsens
Strøm er Glædens Strøm, rives med af den, lade sig bære
af den, det er Lyksalighed. Han saa paa den unge Pige, det
var An ette og dog ikke Anette, endnu mindre Troldfantomet,
som han havde kaldt hende, han mødte ved Grindelwald;
Pigen her paa Bjerget var frisk som den nysfaldne Sne,
svulmende som Alperosen og let som et Kid, dog altid skabt
af Adams Ribben, Menneske som Rudy. Og han slyngede
sine Arme om hende, saa ind i hendes forunderlige klare
Øjne, kun et Sekund var det, og i dette, ja forklar, giv os
det i Ord — var det Aandens eller Dødens Liv, der fyldte
ham? Blev han løftet, eller sank han ned i det dybe,
dræbende Issvælg, dybere, altid dybere? Han saa Isvæggene som
et blaagrønt Glas; uendelige Kløfter gabede rundt om, og
Vandet dryppede, klingende som et Klokkespil og dertil saa
perleklart, lysende i blaahvide Flammer; Isjomfruen gav
ham et Kys, der isnede ham igennem hans Ryghvirvler ind
i hans Pande; han gav et Smertens Skrig, rev sig løs,
tumlede og faldt, det blev Nat for hans Øjne, men han aabnede
dem igen. Onde Magter havde øvet deres Spil.
Borte var Alpepigen, borte den skjulende Hytte, Vandet
drev ned ad den nøgne Klippevæg, Sneen laa rundt om;
Rudy rystede af Kulde, gennemblødt til Skindet, og hans
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
