Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOM FRUEN.
325
XIII.
I Møllerens Hus.
»Det er et rædsomt Vrøvl med de Mennesker,« sagde
Stuekatten til Køkkenkatten. »Nu er det igen i Stykker
med Babette og Rudy. Hun græder, og han tænker nok
ikke mere paa hende.«
»Det kan jeg ikke lide,« sagde Køkkenkatten.
»Jeg ikke heller,« sagde Stuekatten, »men jeg vil ikke
sørge over detl Babette kan jo blive Kæreste med de røde
Bakkenbarter! han har da heller ikke været her, siden han
vilde paa Taget.«
Onde Magter have deres Spil, uden om os og inden i
os! det havde Rudy fornummet og tænkt over. Hvad var
der foregaaet om ham og i ham der højt paa Bjerget? Var
det Syner eller en Feberdrøm, aldrig havde han kendt til
Feber eller Sygdom før. Et Indblik i sig selv havde han
gjort, idet han dømte Babette. Han tænkte paa den vilde
Jagt i sit Hjerte, den hede Føhn, som der nys brød løs.
Kunde han skrifte alt for Babette, hver en Tanke, der i
Fristelsens Stund hos ham kunde blive til Gerning. Hendes
Ring havde han tabt, og just i dette Tab havde hun
genvundet ham. Kunde hun skrifte for ham? Det var, som hans
Hjerte skulde gaa itu, idet han tænkte paa hende; der løftede
sig saa mange Erindringer; han saa hende lyslevende, leende,
et overgivent Barn; mangt et kærligt Ord, hun havde ialt i
sit Hjertes Fylde, fløj som et Solblink ind i hans Bryst, og
snart var et helt Solskin derinde for Babette.
Hun maatte kunne skrifte for ham, og hun skulde det.
Han kom til Møllen; det kom til Skriftemaal, det
begyndte med et Kys og endte med, at Rudy var Synderen,
hans store Fejl var det at kunne tvivle om Babettes
Troskab, det var næsten afskyeligt af ham! slig Mistro, slig
Heftighed kunde føre dem begge i Ulykke. Ja, ganske vist!
og derfor holdt Babette en lille Prædiken for ham; den
fornøjede hende selv, og den klædte hende saa yndigt, dog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
