Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISJOMFRUEN.
Lemmer, et elektrisk Stød — Is og Ild! man skelner ikke
derimellem ved den korte Berørelse.
»Min! min!« klang det om ham og ind i ham. »Jeg
kyssede dig, da du var lille! kyssede dig paa din Mund!
nu kysser jeg dig paa din Taa og paa din Hæl, min er
du hel!«
Og han var borte i det klare, blaa Vand.
Alt var stille; Kirkeklokkerne hørte op at ringe, de sidste
Toner forsvandt med Glansen paa de røde Skyer.
»Min er du!« klang det i det dybe; »min er du!« klang
det i det høje, fra det uendelige.
Dejligt at flyve fra Kærlighed til Kærlighed, fra Jorden
ind i Himlen.
Der brast en Streng, der klang en Sørgetone, Dødens
Is-kys besejrede det forkrænkelige; Forspillet endte, for at
Livs-dramaet kunde begynde, Misklangen opløses i Harmoni.
Kalder du det en sørgelig Historie?
Stakkels Babette! for hende var det Angestens Stund!
Baaden drev længer og længer hort. Ingen i Land vidste,
at Brudeparret var paa den lille 0. Aftenen tog til; Skyerne
sænkede sig; Mørket kom. Ene, fortvivlet, jamrende stod hun
der. Et Guds Vejr hang over hende; Lynblink lyste over
Jurabjergene, over Schweizerlandet og over Savoyen; fra alle
Sider Blink paa Blink, Drøn i Drøn, de rullede i hinanden,
flere Minutter langt. Lynblinkene flk snart Solens Glans, man
kunde se hver enkelt Vinstok som ved Middagstid, og straks
derpaa rugede igen det sorte Mørke. Lynene dannede Sløjfer,
Filtringer, Siksak, slog ned rundt om i Søen, de lyste fra
alle Sider, mens Drønene vokste ved Ekkoets Bulder. Paa
Land drog man Baadene op paa Strandbredden; alt, hvad
levende var, søgte Ly! — og nu strømmede Regnen ned.
»Hvor er dog Rudy og Babette i dette Guds Vejr!«
sagde Mølleren.
Babette sad med foldede Hænder, med Hovedet i sit
Skød, stum af Smerte, af Skrig og Jamren.
»I det dybe Vand!« sagde hun inde i sig selv. »Dybt
nede, som under Gletscheren, er han!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
