Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NISSEN OG MADAMMEN.
355
»Det svedne tager jeg bort med en Træglød!« sagde
Madammen, »og det svedne tager jeg fra dig med et lille
Kys. Man skulde tro, at du kun tænkte paa Kaal og Kartofler,
og dog elsker du Blomsterne!« og saa kyssede hun ham.
»Blomsterne ere Aanden!« sagde hun.
»Pas din Gryde!« sagde han og gik i Haven, den var
hans Gryde, og den passede han.
Men Seminaristen sad hos Madammen og talte med
Madammen; hendes skønne Ord »Jorden er dejlig«, holdt
han ligesom en hel Prædiken over, paa sin Maade.
»Jorden er dejlig; gører eder den underdanig, blev sagt,
og vi bleve Herskabet. Een er det ved Aanden, een ved
Legemet, een blev sat ind i Verden som et Forbavselsens
Udraabstegn, en anden som en Tankestreg, saa at man nok
kan spørge, hvad skulde han her? Een bliver Bisp, en anden
kun fattig Seminarist, men alt er viseligt. Jorden er dejlig
og altid i Søndagskjole! Det var et tankevækkende Digt,
Madammens, fuldt af Følelse og Geografi.«
»De har Aand, Hr. Kisserup!« sagde Madammen,
»megen Aand, det forsikrer jeg Dem! Man faar Klarhed i sig
selv, naar man taler med Dem.«
Og saa talte de videre, lige smukt og lige godt; men ude
i Køkkenet var der ogsaa een, som talte, det var Nissen,
den lille graaklædte Nisse med den røde Hue; du kender
ham! Nissen sad i Køkkenet og var Pottekigger; han talte,
men ingen hørte ham uden den store sorte Missekat,
»Fløde-tyven«, som Madammen kaldte ham.
Nissen var saa vred paa hende, thi hun troede ikke paa
hans Tilværelse, vidste han; hun havde rigtignok aldrig set
ham, men hun maatte dog med al hendes Læsning vide, at
han var til, og da vise ham en lille Opmærksomhed. Det
faldt hende aldrig ind Juleaften at sætte saa meget som en
Skefuld Grød hen til ham, det havde alle hans Forfædre
faaet, og det af Madammer, der slet ikke havde Læsning;
Grøden havde svømmet i Smør og Fløde. Katten blev ganske
vaad om Skægget ved at høre derom.
»Hun kalder mig et Begreb!« sagde Nissen, »det gaar
23"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
