Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
PORTNERENS SØN.
inden s Diktat, og Generalen havde læst det igennem og sagt:
»Charmant!«
»Det var virkelig en stor Opmærksomhed af et saa
fornemt Herskab,« sagde Portnerkonen; og Georg maatte i
Konfirmationsklæderne og med Psalmebogen op at vise sig
og takke.
Generalinden sad meget indsvøbt og havde sin store
Hovedpine, som hun altid havde, naar hun kedede sig. Hun
saa meget venlig paa Georg og ønskede ham alt godt og
aldrig hendes Hovedpine. Generalen gik i Slaabrok, bar
dusket Hue og rødskaftede russiske Støvler; han gik tre Gange
op og ned ad Gulvet i egne Tanker og Erindringer, standsede
og sagde;
»Lille Georg er altsaa nu en kristnet Mand! Vær ogsaa
en brav Mand og ær sin Øvrighed! Den Sentens kan du
engang, som gammel Mand, sige, har Generalen lært dig!«
Det var en længere Tale, end Generalen ellers holdt;
og han vendte igen tilbage til sin Indadvendthed og saa
fornem ud. Dog af alt heroppe, hvad Georg hørte og saa,
beholdt han klarest i Tanke den lille Frøken Emilie; hvor
var hun yndig, hvor var hun mild, hvor var hun svævende,
hvor var hun fin! skulde hun tegnes af, maatte det være i en
Sæbeboble. Der var en Duft ved hendes Klæder, ved hendes
krøllede, gule Haar, som var hun et nys udsprunget Rosentræ;
og med hende havde han engang delt Smørrebrød; hun havde
spist det med voldsom Appetit og nikket til ham ved
hver-anden Mundfuld. Mon hun huskede det endnu? Jo, tilvisser
hun havde »i Erindring« herom givet ham den smukke
Psalmebog, og da første Gang derefter Nytaarsny tændtes, gik han
udenfor med Brød og en Skilling, slog op i Bogen for at
se, hvilken Psalme han fik. Det var en Lov- og Takkepsalme;
og han slog op for at se, hvad der skulde forundes lille
Emilie; han tog sig just i Agt for ikke at gribe ind i Bogen^
hvor Ligpsalmerne stod, og saa greb han alligevel ind imellem
Død og Grav; det var jo ikke noget at tro paa! dog angst
blev han, da den yndige lille Pige snart laa til Sengs, og
uden for Porten holdt hver Middag Doktorens Vogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
