- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
397

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GUDFADERS BILLEDBOG.

397

Hjerte; hun kalder Borgere og Bønder, opmuntrer, opmander.
Skibene tiltakles, Blokhusene faa Mænd, Karrebasserne knalde;
der er Ild og Damp, der er godt Humør, Vor Herre slipper
ej Danmark. Og Solen skinner ind i alle Hjerter, den lyser
ud af alle Øjne i Sejrsglæde. Velsignet være Philippa.
Det er hun i Hytte, det er hun i Hus, det er hun i Kongens
Slot, hvor hun plejer de saarede og syge. Jeg har klippet
en Krans og lagt om Billedet her,« sagde Gudfader.
»Velsignet være Dronning Philippa!«

»Nu springe vi Aaringer frem!« sagde Gudfader.
»Kjøbenhavn springer med. Kong Christian I har været i Rom, er
velsignet af Paven, og hædret og hyldet paa den lange Vej.
Han bygger herhjemme en Gaard af brændte Sten; der skal
Lærdommen gro, sættes frem paa Latin. Fattigmands Barn
fra Plov og fra Værksted kan ogsaa komme med, tigge sig
frem, faa den lange, sorte, side Kappe, synge for
Borgernes Dør.

Tæt op til Lærdommens Gaard, hvor alt er Latin, ligger
et lille Hus; derinde raader det Danske, i Sprog og i Sæder.
Der er Øllebrød til Morgenkost, og der er Middag Klokken ti
om Formiddagen. Solen skinner ind ad de smaa Ruder,
paa Madskab og Bogskab; i det ligger skrevne Skatte,
Hr. Mikkels »Rosenkrans« og »gudelige Komedier«, Henrik
Harpestrengs Lægebog, og Danmarks Rimkrønike af
Broder Niels i Sorø; dem bør hver
Danis-mand kende, siger Husherren, og han er
Mand, for at de kunne blive kendte. Det
er Danmarks første Bogtrykker,
Hollænderen Gotfred van Gehmen. Han
øver den sorte, velsignede Kunst, Bogtrykkerkunsten.

Og Bøgerne komme til Kongens Slot og i Borgernes Hus.
Ordsprog og Sange faa evigt Liv. Hvad Mennesket ikke tør
sige i Sorg og Lyst, synger Folkesangens Fugl, forblommet
og dog klart; den flyver saa frit, den flyver saa vidt igennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free