- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
420

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

HVAD TIDSELEN OPLEVEDE.

Ungdommen tumlede sig paa Græsplænen og spillede
»Kroket«; de gik mellem Blomsterne, og hver af de unge
Piger plukkede en Blomst og satte den i en af de unge
Herrers Knaphul; men den unge skotske Frøken saa længe
rundt om, vragede og vragede; ingen af Blomsterne syntes
at falde i hendes Smag; da saa hun over Rækværket, derude
stod den store Tidselbusk med sine rødblaa, kraftige Blomster,

hun saa dem, hun smilte og bad
Husets Søn plukke hende een af
disse.

»Den er Skotlands Blomst!«
sagde hun; »den pranger i
Landets Vaaben, giv mig den!«

Og han hentede den smukkeste
og ståk sine Fingre, som om det
var den skarpeste Rosentjørn, den
groede paa.

Tidselblomsten satte hun i
den unge Mands Knaphul, og han
følte sig højt beæret. Hver af de
andre unge Herrer havde gerne
givet sin Pragtblomst for at bære
denne, givet af den skotske
Frøkens fine Hænder. Og følte sig Husets Søn beæret, hvad
følte sig da ikke Tidselbusken, det var, som gik der Dug
og Solskin igennem den.

»Jeg er noget mere, end jeg tror!« sagde den indad. »Jeg
hører nok egentlig hjemme inden for Stakittet og ikke uden for.
Man stilles underligt i Verden! men nu har jeg da een af
mine over Stakittet og saagar i Knaphul!«

Hver Knop, som kom frem og foldede sig ud, fortalte
hun denne Begivenhed, og mange Dage gik der ikke, saa
hørte T i d sel b us ken, ikke af Mennesker, ikke af
Fuglekvidder, men af Luften selv, der gemmer og giver Lyd vidt
om, lige fra Havens inderste Gange og Gaardens Stuer, hvor
Vinduer og Døre stod aabne, at den unge Herre, som fik
Tidselblomsten af den fine, skotske Frøkens Haand, nu havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free