Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
HVAD TIDSELEN OPLEVEDE.
Og Sommeren gik, og Efteraaret gik; Bladene faldt af
Træerne, Blomsterne fik stærke Farver og mindre Duft.
Gartnerlærlingen sang i Haven, hen over Stakittet:
»Op ad Bakken, ned ad Bakken,
det er hele Almanakken!«
De unge Grantræer i Skoven begyndte at faa Julelængsel,
men der var lang Tid til Julen.
»Her staar jeg endnu!« sagde Tidselen. »Det er, som
om ingen tænkte paa mig, og jeg har dog sluttet Partiet;
forlovede bleve de, og Bryllup have de holdt, det er nu otte
Dage siden. Ja, jeg gør ikke et Skridt, for jeg kan ikke.«
Der gik endnu nogle Uger; Tidselen stod med sin sidste,
eneste Blomst, stor og fyldig, nær ved Roden var den skudt
frem, Vinden blæste koldt hen over den, Farverne gik, Pragten
gik, Blomsterbægeret, stort som for Blomsten paa en Ærteskok,
viste sig, som en forsølvet Solsikke.
Da kom i Haven det unge Par, nu Mand og Kone; de
gik langs Stakittet, den unge Frue saa ud over det.
»Der staar endnu den store Tidsel!« sagde hun. »Nu har
den ikke Blomst mere!«
»Jo, der er Spøgelset af den sidste!« sagde han og pegede
paa den sølvskinnende Rest af Blomsten, selv en Blomst.
»Dejlig er den jo!« sagde hun. »En saadan maa skæres
ind i Rammen omkring vort Billed!«
Og den unge Mand maatte igen over Stakittet og bryde
Tidselbægeret af. Det ståk ham i Fingrene, han havde jo
kaldt det »Spøgelset«. Og det kom ind i Haven, op paa
Gaarden og ind i Salen; der stod et Maleri: »de unge
Ægtefolk«. I Brudgommens Knaphul var malet en Tidselblomst.
Der blev tait om denne, og der blev tait om Blomsterbægeret,
de bragte, den sidste nu sølvglinsende Tidselblomst, der skulde
skæres efter i Rammen.
Og Luften bar Talen ud, vidt om.
»Hvad man dog kan opleve!« sagde Tidselbusken. »Min
førstefødte kom i Knaphul, min sidstfødte kom i Ramme!
hvor kommer jeg?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
