Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ugedagene vilde ogsaa engang slaa sig løs, komme
sammen og holde Gilde. Hver Dag var iøvrigt saa
optagen, at de, Aaret rundt, ikke havde Fritid at raade over; de
maatte have en aparte hel Dag, men den havde de da ogsaa
hvert fjerde Aar: Skuddagen, der lægges i Februar for at
bringe Orden i Tidsregningen.
Paa Skuddagen vilde de altsaa komme sammen til Gilde,
og da Februar er Fastelavns-Maaned, vilde de komme
karnevals-klædte efter hvers Fornemmelse og Bestemmelse; spise godt,
drikke godt, holde Taler og sige hverandre Behageligheder og
Ubehageligheder i ugenert Kammeratskab. Oldtidens Kæmper
kastede hverandre, ved Maaltiderne, de afgnavede Kødben i
Hovedet, Ugedagene vilde derimod dænge hverandre over
med Mundgodt af Brandere og skarnagtige Vittigheder, som
de kunne falde i uskyldige Fastelavnsløjer.
Saa var det Skuddag, og saa kom de sammen.
Søndag, Formand for Ugedagene, traadte op i sort
Silkekappe; fromme Mennesker vilde tro, at han var præsteklædt
til at gaa i Kirke; Verdensbørn saa, at han var i Domino for
at gaa paa Lystighed, og at den blussende Nellike, han bar
i Knaphullet, var Teatrets lille, røde Lygte, som sagde: »Alt
er udsolgt, se nu til, at I more eder!«
Mandag, ungt Menneske, i Familie med Søndagen, og
særligt hengiven til Fornøjelse, fulgte efter. Han forlod
Værkstedet, sagde han, naar Vagtparaden trak op.
»Jeg maa ud at høre Offenbachs Musik; den gaar mig
ikke til Hovedet og ikke til Hjertet, den kriller mig i Ben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
