Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krøblingen.
Der var en gammel Herregaard med unge, prægtige
Herre-gaardsfolk. Rigdom og Velsignelse havde de, fornøje sig
vilde de, og godt gjorde de. Alle Mennesker vilde de gøre
glade, som de selv vare det.
Juleaften stod et dejligt pyntet Juletræ i den gamle
Riddersal, hvor da Ilden brændte i Kaminerne, og der var hængt
Grankviste om de gamle Skilderier. Her samledes Herskabet
og Gæsterne, der blev Sang og Dans.
Tidligere paa Aftenen var allerede Juleglæde i Folkestuen.
Ogsaa her stod et stort Grantræ med tændte røde og hvide
Lys, smaa Dannebrogsflag, udklippede Svaner og Fiskenet af
broget Papir fyldte med »Godtgodter«. De fattige Børn fra
Sognet vare indbudne; hver havde sin Moder med. Hun saa
ikke meget hen til Træet, hun saa hen til Julebordene, hvor
der laa uldent og Linned, Kjoletøj og Buksetøj. Ja derhen
saa Mødrene og de voksne Børn, kun de bitte smaa strakte
Hænderne mod Lysene, Flitterguldet og Fanerne.
Hele den Forsamling kom tidligt paa Eftermiddagen, flk
Julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Naar saa Juletræet var
set og Gaverne uddelte, fik hver et lille Glas Punch og
æblefyldte Æbleskiver.
De kom hjem i deres egen fattige Stue, og der blev tait
om »den gode Levemaade«, det vil sige Fødevarerne, og Gaverne
bleve endnu engang rigtig besete.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>