- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
442

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442

KRØBLINGEN.

»Den fik vor Hans ved Juletid for over et Aar siden.
Herskabet gav ham den. De veed, han har saadan Lyst til
Læsning og er jo Krøbling! Vi havde den Gang heller set, at
han havde faaet to Blaarlærreds Skjorter. Men Bogen er
mærkelig, den kan ligesom svare paa ens Tanker!«

Skoleholderen tog Bogen og aabnede den.

»Lad os faa den samme Historie igen!« sagde Have-Ole,
»jeg har den endnu ikke rigtig inde. Saa maa han ogsaa
læse den anden om Brændehuggeren!«

De to Historier vare og bleve nok for Ole. De vare som
to Solstraaler ind i den fattige Stue, ind i den forkuede Tanke,
som lod dem være tvære og gnavne.

Hans havde læst den hele Bog, læst den mange Gange.
Eventyrene bar ham ud i Verden, der hvor han jo ikke
kunde komme, da Benene ikke bar ham.

Skoleholderen sad ved hans Seng; de talte sammen, og
det var fornøjeligt for dem begge to.

Fra den Dag kom Skoleholderen oftere til Hans, naar
Forældrene vare paa Arbejde. Det var som en Fest for Drengen,
hver Gang han kom. Hvor lyttede han efter, hvad den gamle
Mand fortalte ham, om Jordens Størrelse og mange Lande, og
at Solen var dog næsten en halv Million Gange større end
Jorden og saa langt borte, at en Kanonkugle i sin Fart brugte
fra Solen til Jorden hele fem og tyve Aar, medens Lysstraalerne
kunde naa Jorden i otte Minutter.

Om alt dette veed nu hver dygtig Skoledreng Besked, men
for Hans var det nyt og endnu vidunderligere end alt, hvad
der stod i Eventyrbogen.

Skoleholderen kom et Par Gange om Aaret til Bords hos
Herskabet, og ved en saadan Lejlighed fortalte han, hvilken
Betydning Eventyrbogen havde i det fattige Hus, hvor alene
to Historier i den vare blevne til Vækkelse og Velsignelse.
Den svagelige, flinke lille Dreng havde ved sin Læsning bragt
Eftertanke og Glæde i Huset.

Da Skoleholderen tog hjem fra Herregaarden, trykkede
Fruen ham et Par blanke Sølvdalere i Haanden til lille
Hans.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free