Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin feil god igjen, Jylland og de danske
øer op over havets overflade, saa at ogsaa
paa denne vei blev vestens datter, Atalanta,
afstængt fra den lykkelige ø.
Ak, denne ø var ikke mere lykkelig
som før. Havets konge harmedes over
fjeldmuren, som stengte hans datter inde,
han bestormede den i aarhundreder med
sine rasende bølger og brød de dybe
fjorde, som nu gjennemskjærer Norges
kyster, uden at det dog lykkedes ham at
styrte muren omkuld. Ufred opstod paa
den fordum saa fredsæle ø, Fornjoters
sønner befolkede Jotunheim og drog i
leding mod æserne i Midgard. Gudernes
morgen var nu kun en saga.
Den gamle cyklopen i jordens indre
troede nu, at han for altid havde adskilt
østen og vesten, morgen- og aftenrøden.
Men han tog feil. Lysets blide magter
kan blot for en tid formørkes; men dræbes
kan de aldrig. I tre maaneder af aaret kan
de to lysbørn ikke se hverandre paa den
lykkelige ø; i seks maaneder ser de høit over
fjeldenes mure folderne af hverandres
klædninger i skyen, og i tre maaneder synger
de, favn mod favn, den gamle rørende vise:
«Vor ø er den skjønneste ø paa Guds
vide jord, og dens længten er lang, dens
lykke kort; men dens kjærlighed er ren,
dens troskab fast, og vor ø er de
lykkelige børns ø.»
"Sneen paa marken, isen i raaken,
maanen paa himmelen,“ siger kraaken,
„kan altsammen være saa vakkert og priseligt,
naar ikke det var saa aldeles uspiseligt.“
Da aabner nissen lugen paa laaven,
og fuglene kommer ind fra oven;
gildt at flyve fra yderste nød
midt i et fad med rømmegrød.
Katten sidder med store øine
og venter godmodig, til de er fløine,
ser paa nissen: „Min gode ven,
tror du vel, der bli’r noget igjen?“
„Stille, pus, du kan sagtens greie dig,
du er saa mæt, du kan gjerne veie dig;
ved du da ei, du tykke kat,
hvorfor jeg har aabent julenat?
Da skal de komme fra fjord og fjære,
kraake og ravn og spurv og skjære.
Julenat ei lukkes for nogen,
som frosten og sulten har holdt vaagen.
Julenat er der aabent taffel,
og de, som ikke har ske eller gaffel,
som ikke har andet at spise med
end sit sultne neb, skal spise i fred.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
