Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
9
lykkeligt for Dig.« Og da jeg svarede: »Tak
for det gamle, lille Mo’r!« — klappede hun
mig paa Kinden og sagde: »Du har desværre
saa lidt at takke for.« Og lidt efter, med
Taarer i Øjnene: »Min egen Unge, Du har
det ikke godt herhjemme, jeg véd det. En
anden Sag er det, naar man som jeg er færdig
med Livet; men ungt Blod trænger til Sol og
Lykke.« »Jeg har jo Dig, lille Mo’r,« hviskede
jeg. Hun rejste sig, smilede og sagde saa pudsigt
skælmsk, som hun undertiden kan være: »Er
de unge Piger nuomstunder saa nøjsomme?«
Saa sagde vi Godnat og gik hver til Sit.
Hvad hun mente, véd jeg. Hun mente
Erik. Ja, Du kære Ven i det Fjærne, hvis
faa og korte Breve har været de flygtige
Stjærneskud i Aarets Mørke, Du skulde bare
ane, hvilke farlige Planer der her lægges mod
din Frihed. Monstro Du da nogensinde vendte
hjem? Aa jo, det gjorde Du dog vist. Men
om Du anede, hvor stygt, hvor ufint jeg
egenlig spekulerer i Dig, da vilde Du med
Rette foragte mig. Spørger jeg nemlig mig
selv, om jeg elsker Dig, bliver Svaret: Nej.
— Og alligevel, hvis Du i dette Øjeblik
traadte ind ad Døren og spurgte, om jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
