Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
fuldhed i mindste Maade anfægtede Hr. Mørch.
Han smilede tværtimod ekstra velfornøjet,
løftede sit Glas, blinkede til mig og sagde:
»Glerups Velgaaende, Frøken! Jeg er ikke
bleven skuffet ved at møde Genstanden for
hans Lovprisninger overfor mig.«
Hvor denne Sindsro irriterede mig. Alt
— alt er ham sikkert saa fuldkommen
ligegyldigt. Som han sad dér i Lænestolen, saa
han ud, som om intet i Verden skulde kunne
flytte ham ud af hans dovne Velvære. Jeg
tror, at om Himlen var revnet og et Par
Engle var plumpede ned i Skødet paa ham,
vilde han, uden at fortrække en Mine, have
sagt »Velgaaende« til dem. Og hvorvidt jeg
synes om ham eller ikke, skænker han sikkerligt
ikke saameget som en Antydning af en Tanke.
Jeg fik et udmærket Bevis derpaa, da vi tog
bort fra Restavrationen. Ved min Kuvert
havde der ligget en smuk Buket. Jeg havde
egenlig haft Lyst til at tage den med som en
»Souvenir« om mit eneste Æventyr, men først
sagde jeg prøvende: »Det er Synd for de
dejlige Blomster; men jeg tør vist ikke komme
hjem med dem.« Herpaa svarede han ganske
tørt: »De er s’gu hellerikke værd at gemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
