Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
han holder mig i Haanden, véd jeg, at hvor
Vejen saa gaar, fører den til Lykken. I hans
Arme er alt, som ikke er ham, borte og
dødt og glemt for mig. Han stopper mine
Øren, han stopper min Mund, og han, min
Havmand, bærer mig til Havsens Bund.
22. Marts.
Der er kommet Uro i Lejren ovre hos
min Genbo. Igaar blev hans Flygel
transporteret bort, og idag har Haandværkere taget
Tæpperne af Gulvene i hans Lejlighed.
Mon han er ifærd med at bryde op? Jeg
vil dog savne ham lidt. Det var, ligesom jeg
kendte ham saa godt, og naar vi saa over
paa hinanden, var det, som om vi havde
Hemmeligheder indbyrdes.
Underligt nok, at jeg aldrig har skaffet
mig at vide, hvem han er og hvad han hedder.
Jeg véd ikke . . .jeg har aldrig villet spørge
hverken vor Pige eller Postbudet, som dog
sikkert begge kunde give Besked. Jeg har
kunnet lide at bevare ham i et vist mystisk
Skær. Jeg har ligefrem været bange for en
Dag at faa at vide, at han f. Eks. hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
