Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
plantede sig op ad mig, jagede den bort med
ublide Ord. Den luskede da hen i
Kakkelovnskrogen og lagde sig med Hovedet mellem
Forpoterne. Men hvert Øjeblik kiggede den
hen til mig, og pludselig stod den igen foran
mig, stirrende paa mig med Øjne, der spurgte:
»Hvorfor er Du ond imod mig?« Jeg husker,
at der var Dage, hvor disse stumt anklagende
Øjne vakte et instinktmæssigt Raseri i mig.
Jeg kunde have slaaet Dyret ihjæl.
Den samme Følelse har jeg i den sidste
Tid haft overfor Erik. Med hvad Ret krævede
hans Øjne mig til Regnskab? Hvad Ret
havde de til at stille sig i Vejen for mit Liv
som en anklagende Samvittighed?
Men det værste, det pinagtigste var, at
jeg og Erik, naar vi i den sidste Tid saas,
ligesom af en magnetisk Magt førtes til at
tale om »ham«. Ligemeget hvad vi begyndte
med, altid endte vi med ham. Hver Gang
Erik traadte ind i Stuen, foresatte jeg mig:
»Idag skal hans Navn ikke nævnes«. Saa
begyndte vi at tale, tungt og trevent eller
forceret livligt; vi talte om Vejr og Vind, om
Venner og Bekendte . . . Hans Navn summede
i mit Øre, hans Navn stod i Eriks Øjne, laa
Julies Dagbog. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
