Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Forventning og Forjættelse, det Forbavsende
og det Forbavsede.
Jeg ser Dig ved disse Ord kigge spørgende
og lidt forvirret paa mig. Just saadan saa Eva
paa Adam, da de mødtes, og han lod Himmel
og Jord for første Gang høre de siden altid
lige nye og forvirrende Ord: »Jeg elsker Dig.«
Saadan som Du nu lyttende bøjer Hovedet
en Smule med et Blik, der er baade undseligt
og straalende, saadan var Eva som forelsket
ung Pige, før hun omgjordede sig med den
erfarne Dames ukyske Figenblade.
— — Se, Jorden er hyllet i graa
Regn-taage, og Adam er træt af Livet, der
skænkedes ham.
Da blinker en Solstraale gennem Taagen,
og Taagen splittes, og hun staar der, med
Sol og med Varme: Menneskets unge Brud,
Kvinden, der rødmer, ikke fordi hun blues
ved sin Nøgenhed, men fordi hun undres og
glædes over sin egen Ynde’ og Magt, som
hun læser i Adams tilbedende Blikke.
Omsværmet af Amoriner skrider hun frem.
De leger Tittit i hendes Haar, der kruser sig
om Panden, og de hvisker alskens Narrestreger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
