Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Det var — en Anbefaling fra et nyt Vaskeri
paa Gl. Kongevej.
Ja, nu bagefter smiler jeg ad det. Men
alligevel. — Han skulde blot ane, med hvilke
Rædsler jeg maa betale min Lykke.
i. Maj (Søndag).
Den forfærdeligste Dag i mit Liv.
Skulde have været i Kirke med Moder,
fik det ordnet saadan, at jeg gik til
Bedstemoder istedetfor. Paa Vejen kiggede jeg op
til hans Vinduer. Han var nok ikke staaet
op endnu. Der var ikke aabnet Vinduer i
Soveværelset, og kun for det ene Vindue var
Gardinet trukket fra. Hvor jeg havde Lyst
til at smutte et Øjeblik op til ham, ruske
ham og drille ham, saa han blev lysvaagen.
Det var det hæsligste kolde Foraarsvejr
med Taage og Tjatregn. Folk skyndte sig
med gnavne Ansigter og grimme Regnslag til
Kirke. Sandelig, de trængte til at opbygges.
I mit Hjærte var der uden Kirkegang Helligdag.
Bedstemoder sad allerede stiv og strunk
mellem sine Puder med Søndagskappe paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>