Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da vi var blevne alene, kaldte
Bedstemoder mig hen til sig. Jeg lagde mig paa
Knæ foran hende, gemte mit Hoved i hendes
Skød og brast i Graad. Jeg græd, saa jeg
syntes, mit Hjærte maatte briste. Jeg kunde
slet ikke holde op, saamegen Umage jeg end
gjorde mig. Marie kom ind med Vinen, jeg
hørte hende komme og gaa igen, og jeg
hulkede stadigt, mens Bedstemoder blot blødt
og langsomt strøg mig over Haaret. Det var
alligevel godt at faa Lov at græde ud og saa
velsignet dulmende at føie Bedstemoders rolige
Haand paa mit Hoved.
»Se saa, Barn! Se saa, Barn!« gentog
hun mange Gange, mens Graaden stilnede.
Men jeg blev liggende, jeg turde ikke møde
hendes Blik. Og dog pinte den Tanke mig
nu: »Du maa afsted. Du maa op til ham
og have Klarhed.«
Saa sagde Bedstemoder, og aldrig skal
jeg glemme den usigelige Mildhed, der klang
i hendes Røst: »Du skal ikke være bange
for, at jeg skal spørge. Jeg er en gammel
En, men jeg husker Ungdommens Tid, og
jeg véd, at unge Hjærter har Glæder og
Sorger, som gamle klodsede Hænder ikke tør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
