Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
atter stod op og til den sank ned i Skoven
og tændte Ild i det lille Hus’ Ruder. Men
jeg synes, at de fireogtyve Timer er et helt
Liv, jeg har levet med ham i en Verden
udstyret for os to alene med alle Naturens
yndigste Gaver og en venlig gammel
Bonde-kone-Fe til vor Opvartning.
Jeg kniber mig i Armen for at være
sikker paa, at jeg ikke drømmer. Nej, det er
ingen Drøm. Foran mig paa Bordet dufter
den Buket Skovblomster, den gamle Kone gav
mig til Afsked, og ved min Seng staar mine
Støvler med Mærker af Land og Skov.
— — Det gik saaledes til: Fader og
Moder rejste i Forgaars Morges til Sorø for
at besøge en gammel Tante, der igaar fyldte
80 Aar, og hendes Søn, der er Adjunkt ved
Akademiet. De kommer tilbage imorgen. Da
han fik Nys om dette, sagde han: »Saa rejser
vi ogsaa.« Og skønt jeg straks syntes, det
var umuligt, og desuden troede det kun var
hans Spøg, saa blev det til Alvor alligevel.
Ud fra den filosofiske Betragtning, at det i
værste Tilfælde kun kunde gaa galt, ordnede jeg
hastigt Slagplanen. Jeg lod mig af Christiane
invitere til Skovtur idag, med foregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
