Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Drikke; med at være saa forelskede i hinanden,
at vi syntes, vor Kærlighed før var for intet
at regne.
Det er passeret idag, og dog har det
allerede gamle Minders vage Glans over sig.
Jeg husker os siddende ved Søen og
spisende Frokost: nylagte Æg, frisk syrlig
Bondeost og Mælk med tykt Flødelaag. Jeg
husker os staaende med den gamle Kone i
hendes lille Gaard, fodrende de graadigt
pludrende Høns og den galant og selvbevidst
beskedne Hane. Jeg husker os flakkende om i
Skovens Tykning og mig forskrækket
klyngende mig ind til ham ved at se oppe i et
Træ en Ugle, der lignede en gammel Heks
og stirrede paa os med sine dagblinde Øjne.
Jeg husker endelig vor Afsked med
Æventyrlandet — da Vognen holdt for
Verandaen, og den gamle Kone rakte mig sin
smukke Buket og sagde: »Guds Fred og
Farvel, lille Frue, og se snart herud igen.«
–Saa kørte vi da tilbage til
Virkeligheden og den store By, hvor der er Forældre
og Synd og Sorg og ond Samvittighed.
Da de første høje Huse dukkede frem,
lagde en knugende Angst sig over mit Hjærte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
