Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
fortvivlet, skingrende Kampskrig — baskede
frem og tilbage mellem sine Dødsfjender.
•Allerede bar den Mærker af deres Angreb,
dens Fjer dryssede gennem Luften.
»Frels den!« raabte jeg til Erik.
Da bøjede han sig ned, greb en skarp
Flintesten, tog hastigt Sigte og slyngede den.
Uglen slog et Par Slag med Vingerne, saa
foldede de sig sammen, og tungt sank den
død til Jorden, nogle faa Alen fra os. Et
Øjeblik forstummede Raagerne. Saa begyndte
de igen, først enkeltvis, ligesom forundret
spørgende, derpaa i truende, forbitret Kor,
der rettedes mod os. Og da Erik tog den
døde Ugle, og vi gik bort med den, fulgte
den opbragte Raagehær, hvis Bytte vi havde
røvet, os med hæse Hævnskrig. Med
Stenkast, Klappen i Hænderne og Raab skræmmede
Erik den af og til et Øjeblik tilbage. Men
straks efter tog den fat med fornyet Kraft:
nærmere og nærmere, lavere og lavere fløj
den, og tilsidst var jeg saa ude af mig selv
af Angst, at jeg benede af det bedste, jeg
kunde, og smittede Erik med min Forskrækkelse,
saa han ogsaa i Løb flygtede for de rasende
Fugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
