Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
der gjorde mig saa træt og undertiden
dyssede mig i en kort, angstfuld Slummer.
Omsider rev jeg mig med et Ryk ud
af min Dvaletilstand. Jeg sprang op,
slog Gardinerne til Side for det fulde
Dagslys, og som en Befrielse, næsten som
en Lykke steg den sikre Bevidsthed frem:
Det er forbi, det maa være forbi.
Jeg vil fremdeles ikke lyve for Dig,
jeg vil ikke besmykke mine Tanker og
Følelser. Det -var Lykke, jeg straks følte.
Jeg følte mig saa let og fri. Ligesom
genfødt, med nye Kræfter og nye
Forhaabninger.
Men da jeg saa for lidt siden tog
Papir frem for at skrive til Dig, forstod
jeg, at det tungeste endnu var tilbage.
Thi Sagen er jo den: Jeg har
intetsomhelst at bebrejde Dig, jeg har
.tværtimod kun Tak og atter Tak at bringe
Dig for alt det dejlige, Du har bragt mig,
for al din søde Kærlighed.
Og alligevel kommer jeg nu til Dig
og siger: Det er forbi. Jeg er træt. Du
faar slippe mig, hvor haardt, hvor
uretfærdigt det end er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
