Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Selve Adskillelsens Stund er altid bitter.
Jeg tør slet ikke tænke paa, hvilken Fortræd
og Smærte jeg nu volder Dig. Men naar
en Tid er gaaet, og vi atter ses — mere
rolige, end vi nu kunde mødes — da tror
jeg, Du vil sige som jeg, at vi skiltes
netop i det rette Øjeblik, og at vi førte
vor Kærligheds Skjold uplettet ud af
Stævnet.
Farvel, og prøv paa at dømme mig
ikke altfor strængt.
A.
8. August.
Dagen gik, og Natten gik. Det er blevet
en ny Dag; det var igaar, at det skete, og
alligevel lever jeg.
Altsaa dræber Sorgen ikke, og jeg dræber
mig ikke af Sorg.
Da jeg havde faaet hans Brev og jeg
havde læst det to Gange, før jeg forstod, at
det hverken var en Spøg eller en Misforstaaelse,
da græd jeg ikke og besvimede ikke. Jeg
var ganske rolig, saa underlig klart og koldt
reflekterende. »Det er altsaa forbi,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
