Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
en Straf, Gud, men har Du nu ikke pint mig’
tilstrækkeligt? Nu lukker jeg Øjnene, og naar
jeg om lidt slaar dem op igen, lad det da
være en Drøm, jeg er vaagnet af.«
. . . Og jeg stod igen nede ved Søen, og
jeg syntes, der ikke var anden Redning for
mig end at kaste mig ud i den. Jeg rasede
ikke længer, jeg var kun bedrøvet til Døden.
Jeg græd stille og mildt, jeg saa det dejlige
Sommerlandskab ligge udbredt for mig, og
jeg, der endnu var saa ung, havde intet længer
at haabe af Livet.
Da sagde Stemmen inde i mig: »Der er
Haab endnu. Maaske ligger der allerede
Telegram til Dig, eller der er nyt Brev
undervejs.«
Ja, ja, fortsatte jeg, saadan er det, saadan
maa det være. Og mens jeg hastede hjem,
byggede Haabet de skønneste Slotte for mig.
Der var intet Telegram, og der var intet
Brev imorges.
* *
Men jeg vil ikke opgive Haabet, før jeg
har talt med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
