Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Den er som en Kirkegaard for forborgne Minder
og bristede Forhaabninger.
Hver Dag møder jeg de samme
Mennesker; jeg synes, jeg kender dem alle, og
jeg tror at kende den Livshistorie, der fører
hver af dem hid. Der er den gamle sirligt
klædte Herre, hvis Mund altid mimrer i det
vrede, hvide Ansigt og som ustandseligt slaar
om sig med sin Stok. Hvad kan han vel
være andet end en fordums Embedsmand, der
stadig harmes over sin formentlig uretfærdige
Afskedigelse? Og behøver man at spørge om,
hvad hun tænker paa, den høje, slanke,
sortklædte Dame, der kommer dér med sin
halvvoksne, ligeledes sørgeklædte Datter, og som
smiler mat og aandsfraværende, naar det muntre
Pigebarn taler til hende? Eller hun da, den
unge Krøbling, der rulles gennem Havens
Gange af en træt og udslidt Morlille?
Eller jeg selv? Mon ikke alle de Andre
aner den Skæbne, der har gjort mig til
Medlem af deres lille Menighed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
