Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
paa hende", erklærede Fruen. „Igaar græd hun,
og idag synger hun!"
„Det er naturligvis, fordi Præstens Frederik
kommer. — Men nu skulde vi nok tænke paa at
faae Professoren hentet. — Ida! Vil De kjøre til
Stationen?"
Det vilde Ida hellere end gjerne; en halv Time
efter holdt Slæden for Døren, og hun selv kom
ind for at sige Farvel. Prægtig saae hun ud i sin
vinterlige Dragt med Pelshuen om det brune Haar,
den stramme, skindkantede Jakke fremhævede hendes
kraftige, smukke Skikkelse, og de lange, gule
Kjøre-handsker hendes smaa Hænder. — „Farvel,
Skovrider!" sagde hun. „Om en Time har De
Professoren og mig! — „Farvel, lille Ida!" sagde
Skovrideren og kyssede hende paa Kinden. — „Det
skulde De egentlig slet ikke have Lov til," svarede
hun, „for De er en styg, gammel Skovrider, er
De! Farvel, nu kjører jeg!"
— „Brillant Pige!" sagde Skovrideren og saae
efter hende, da hun svingede ud af Gaarden.
„Ja, hun er meget flink," svarede Fruen, „men
Du interesserer Dig nu mest for fremmede Folks
Børn!" og saa døde Bjældeklangen imens bort inde
i Skoven.
I Mørkningen, en Timestid senere, lød den
igjen. Skovrideren havde mindst ti Gange været
ude af Døren og stadig undret sig over, at der
ingen Slæde kom, men nu var den der endelig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
