Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
efter opdagede Jochumsen, at der fra den
modsatte Side var kommen en Mandsperson, som ogsaa
var standset foran Granbunken, og derfra førte saa
de to Spor jevnsides udad igjen. Jochumsen fulgte
dem naturligvis fremdeles — fulgte dem som den
paalideligste Schweisshund — men paa een Gang
blev Sneen dybere, og han vilde neppe tro sine
egne øine, thi her forsvandt det ene Spor — Idas
Spor — aldeles. Han saae og saae til alle Sider,
borte var det, og borte blev det. — „Det er noget
af det Mærkværdigste, der er passeret mig i mit
Liv!" mumlede han uvilkaarligt. „Hun kan da
hverken være sprungen i Luften eller sunken i
Jorden, skulde man tro! — Høist mærkeligt!"
Og Jochumsen blev ligefrem beroliget, da han
ved sin Hjemkomst saae Ida lyslevende, men en
Gaade var og blev det Hele ham, og nu begyndte
han at more sig i Skovridergaarden.
— „Det gjælder altsaa blot om at faae at vide,
naar de mødes!" sagde Jochumsen til sig selv den
følgende Morgen, og derfor passede han saa vidt
muligt uafbrudt paa Ida, gjorde sig Ærinder ud i
Kjøkkenet, naar hun var der, overraskedes af
Skovrideren i en téte-a-téte med hende i
Hønsehuset, kort sagt, optraadte saa besynderligt, at Ida
blev helt underlig ved sin aldrende Tilbeder. Skov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
