Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
stærkt paa sin lille Pibe og mediterede. Uden
egentlig at vide af det kom han hen i det fjerneste
Hjørne, der laa nærmest op til Skoven, og der
faldt hans øine tilfældigvis paa et tydeligt „12",
der var skrevet i Sneen. — „Aha!" tænkte han.
„Nu er vi nok paa Sporet! Vinge har Ret: Sneen
røber Meget! Jeg tør dø paa, at det er den smaa
Ida, der har skrevet det, for jeg saae ganske den
samme Krølle paa Totallerne i hendes
Æggeregn-skab, da jeg var med hende i Hønsehuset!" Ved
at se efter udenfor Havegjærdet opdagede
Jochumsen da ogsaa en hel Del Fodspor, der førte fra og
til Skoven: det var aabenbart, at den usynlige
Elsker her hentede Underretning om Tiden for
Stevnemøderne.
At Jochumsen efter Frokost skyndte sig afsted,
er en Selvfølge, og et Kvarteer før Tolv sad han
skjult i Granbunken. Længe fik han heller ikke
Lov at vente: lidt før Tolv hørtes der Skridt fra
Høire, en Hund kom hen til hans Skjul, snusede
til det og knurrede, men en kjøn ung Mand, der
fulgte bagefter, sagde bydende: „Vil Du være rolig,
Tippo-Tip! Kom her!" Et Øieblik efter hørtes
Skridt fra Venstre, og saa kom ganske rigtigt Ida.
Hun foer den unge Mand om Halsen, Jochumsen
talte eet, to, tre Kys og saa sagde Ida: „Jeg tør
næsten ikke mere møde Dig. Den ækle gamle
Jochumsen har aabenbart fattet Mistanke til mig:
han følger efter mig, og han spørger mig ud."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
