Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
„Ja, her er vi begge To!" svarede Skovrideren
roligt og vendte sig til Sønnen. „Naa, det var jo
kjønt af Dig, at Du dog vilde se herover i Julen! —
Ja, jeg var sgu heller ikke bleven i Kjøbenhavn i
dit Sted! — Men gjør Du nu, som Ida siger —
hun er en fornuftig Pige — og gaa med hjem i
Skovridergaarden. Glædelig Jul, min Dreng!"
Og medens Faderen og Sønnen gave hinanden
Haanden, som om der aldrig havde været Noget i
Veien, gik Ida hen til Jochumsen, betænkte sig et
Øieblik, lagde saa Armen om hans Hals og gav
ham et Kys. — „Er jeg vel saa ækel?" spurgte
Jochumsen og plirrede med Øinene. — „De er
mageløs!"
Og saa fulgtes alle Fire ad til Skovridergaarden,
men underveis udbrød Jochumsen pludselig: „Tør
jeg spørge Dem, unge Vinge, hvordan De egentlig
bar Dem ad med den ene Dag at faae Deres
Forlovedes Spor til at forsvinde derinde i den dybe
Sne? Det er ikke af Nysgjerrighed, jeg spørger,
men det kunde more mig at vide!"
Knud saae smilende til Ida, Ida rødmede men
svarede uden Betænkning: „Han bar mig et Stykke1"
„Ja, stærk er Knægten!" sagde Skovrideren.
„Men maa jeg saa faae at vide — det er ogsaa
kun, fordi det kunde more mig — hvordan det
egentlig har sig med dit Brev, som vi fik for to
Dage siden?"
„Det skrev jeg naturligvis den Dag, jeg reiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
