Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
„Ja, undskyld, kjære Pastor", sagde
Lieute-nanten, da de vare komne halvveis, og saae igjen
paa sit Uhr, „det er meget kjedeligt, men jeg maa
ride iforveien forat komme i rette Tid. Men naar
De blot vil gaae jevnt til, kan De alligevel sagtens
træffe os, inden vi er afmarscherede."
„Ja, rid De kun, jeg kommer bagefter. Farvel!"
„Farvel saalænge!"
Lieutenanten red til, men Præsten gik op paa
et Gjærde, og der blev han staaende.
Snart hørte man Lyden af mange Stemmer
nede i Kolstrup, og saa kun enkelte, der hævede
sig frem mellem Raslen af Metal og Smækken med
Træ; derpaa blev Alt igjen stille, der lød et
Signal, og langsomt svingede Batteriet som en
spraglet, ringlende Snog op ad den steile Kirkebakke.
Da det havde naaet Toppen, blev der pludselig en
Standsning og saa en ny Bevægelse i den lange
Række, og i Solskinnet lynede det fra den, som
om Slangen sprudede Ild: det var Fodmandskabet
der sad op, Spændrytterne brugte deres Pisk, og
nu gik det i Trav fremad ad den haarde Chaussée,
buldrende som fjern Torden.
Men oppe paa Gjærdet stod Præsten og saae
langt efter sit gamle Batteri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>