- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
81

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

Bal, hun var med paa Seilture til „Næsset", hvor
Champagnen flød, og det var ikke til at tage feil
af, at hun kun ventede paa hans Spørgsmaal for
at give ham sit Ja. Dette Spørgsmaal havde
Jespersen imidlertid forgjæves ventet paa Dag efter
Dag i flere Uger, og skulde Noget have kunnet
afholde ham fra at tage ind til Begravelsen, maatte
det have været den Interesse, han følte ved at
opholde sig paa selve det Sted, hvor Begivenhederne
skulde udfolde sig, og hvor han i fornødent Fald
kunde give en Haandsrækning eller „puffe lidt til",
som han udtrykte sig; det var nemlig en af hans
Theorier, som han ikke lod sig afdisputere, at
„saadant Noget som Forlovelse sjeldent eller aldrig
kommer i Orden, uden at Andre hjælper lidt til, og
Menneskene er sat her i Verden forat være
hinanden til Nyite, naar de kan."

Det var derfor ikke saa underligt, at Jespersen
blev urolig ved at se „Svanen" — rimeligvis med
Vinkel ombord — ligge paa Kjøbenhavns Rhed.
Skulde det afgjørende Skridt være sket? Skulde,
mod al Forventning, Pigebarnet have sagt Nei, eller
skulde Vinkel — hvad Jespersen desværre var mest
tilbøielig til at tro — i et af sine uforklarlige Luner
have forandret Signaler og være løbet fra det Hele?
Vished maatte Jespersen have; han indskibede sig
derfor i en Færgebaad forat borde Kutteren og
laa faa Øieblikke efter paa Siden af den.

Sophus Bauditz : Jul i Skovridergaarden. 6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free