Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
„Nei, jeg taler naturligvis om Frøken Tegner!"
svarede Teilgaard troskyldigt.
„Man skulde virkelig ikke tro det!"
„Naa, saadan! Ja, jeg mente sgu ikke noget
Ondt med det! Men De kan vist være ganske rolig,
Vinkel gjør saamænd ingen Dumheder!"
„Det, De behager at kalde Dumheder, er hvad
enhver Mand i Almindelighed og Vinkel i
Særdeleshed bør gjøre. Jeg vil ikke tale om Sagen fra et
ethisk Synspunct — jeg troer ikke, det Ethiske ligger
særlig for Dem!" —
„Nei, det troer jeg sgu heller ikke!" indskjød
Teilgaard velvillig.
— „Men finder De dog ikke, at det en Gang
i Tiden maa blive trist for vor fælles Ven, ikke at
have en Arving, til hvem han kan efterlade sit
Navn og sin Eiendom ?"
Her kom Randrup til og hørte accurat det
Sidste af Jespersens Udtalelse.
„Han kan jo stifte et Legat for værdige
Trængende", bemærkede han.
„Værdige Trængende!" gjentog Teilgaard
foragteligt. „Hvem er værdige Trængende? Er det Folk,
der sætter flere Børn i Verden, end de har Raad
til, eller er det Folk, der er saa ulykkelige, som
f. Ex. jeg, at De ikke kan taale daarlig Rødvin?
Nei, lad ham glæde sig og Andre ved Guds Gaver,
saa længe han lever, saa er det saamænd lige meget,
hvordan det gaaer siden!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>