Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
„Det kan saamænd gjerne va^re, hun er gal
nok til det, skjønt hun ellers er en fornuftig Pige!"
„Og saa betænker Du Dig endda! Hvorpaa?
Ja, det veed Du naturligvis ikke selv! — Jeg
betænkte mig ogsaa en Gang, og jeg havde ingen
gode Mennesker ved min Side, der kunde tale et
alvorligt Ord til mig og holde mig til Vinden — for
at bruge et af dine egne Yndlingsudtryk — men
hvad blev Følgen ? At jeg betænkte mig, til det
var for sent!"
„Aa, lad mig have Fred!"
„Nei, Du skal netop ikke have Fred!"
„Men, Herregud, Fætter, jeg kjender mig selv
og —"
„Ja, Du har en vis Tilbøielighed for simple
Bekjendtskaber!"
„Det skal vel igjen være en til Teilgaard?"
„Lad os blive ved Dig, det hjælper ikke, Du
søger at knibe ud!"
„Ja, nu gaaer jeg alligevel!"
Og dermed gik Vinkel agterud, overladende
Jespersen til sine Betragtninger forude. I Grunden
vidste Denne ikke mere nu, end da han kom
ombord om Morgenen, men skjønt han ikke var nogen
særlig fin Psycholog, satte dog hans Interesse for
Spørgsmaalet og det nøie Kjendskab, han havde til
Fætterens Characteer, ham denne Gang istand til
at opstille en med Virkeligheden stemmende
Hypothese: Vinkel var for første Gang i sit Liv for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
