Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
ikke bæres uden paa Frakken, for den seer
formodentlig ikke videre godt ud!"
— „Synes Du egentlig, det er værd at krydse
op i Vindøiet gjennem Guldborgsund?" spurgte
Randrup. „Lad os se Tiden an til i Eftermiddag,
om Vinden ikke springer, vi har jo Ingenting at
haste efter!"
„Nei, jeg ikke!" svarede Vinkel med et Blik
paa Jespersen og gav Rasmus Jensen Ordre til at
lade Ankeret falde tæt inde under Land.
Teilgaard proponerede en L’hombre, men der
var ingen Stemning for L’hombre i Øieblikket.
„Skal vi da skyde et Par Maager?" sagde han.
„Nei, lad os være fri for hensyns- og
hensigtsløst Myrderi!" indvendte Jespersen. „Skal I absolut
knalde, saa skyd efter Flasker, det er da en
forholdsvis uskyldig Adspredelse."
„Ja, men Du skal skyde med! Vi tager
Salonbøssen."
„Nei, det morer mig ikke. Derimod
interessererede det mig, en Gang da de fik mig til at
skyde efter halvvoxne Raager oppe ved Rederne,
at se, hvor udviklet Dyrenes Intelligens er selv paa
et saa ungdommeligt Stadium, for i Begyndelsen
flyttede de sig dog, naar jeg skjød efter dem, men
siden lærte de mig at kjende og blev ganske roligt
siddende!"
„Ja, men hvad- vil Du da more Dig med nu?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>