Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
„Det gjør jeg heller ikke!" svarede Vinkel mut.
„Det kan Du da ikke godt undgaa!"
„Jo, det kan jeg meget nemt, for hun er reist!"
„Er hun reist?"
„Ja, hun er, med din Tilladelse!"
— „Aa, det var maaske netop derfor, at Du
nu var villig til at tage hjem?" spurgte Jespersen flou.
„Nok muligt!"
„Og det var maaske det, Fruen paa
Nybrogaard fortalte Dig efter Bordet?"
„Ganske rigtigt!"
„Naa, saaledes! — Jeg kunde nok have sparet
mine ti Kroner!" tænkte Jespersen og satte sig
ned som en slagen Mand, der Intet mere har at
haabe.
Inde fra Tærø — thi det viste sig at være her,
man stod — kom nu en Fisker roende ud til
Kutteren og tilbød Assistance.
„Er vi inde paa Stenene?" spurgte Vinkel.
„Nei, her er ingen Sten, her er kun
Sandbund", lød det beroligende Svar, „men hun staaer
ellers rigtig støt, hun kommer ikke af Grunden før
med Høivande."
„Det er egentlig en rigtig grinagtig Situation!"
sagde Teilgaard.
„Synes Du!" svarede Vinkel arrigt.
„Ja, der er noget Aparte i saadan at vide, at
man er nødt til at blive, hvor man er, og ikke med
sin bedste Villie kan komme af Stedet! Tænk nu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
