Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
— „Sæt Gaffeltopseil!" raabte han til
Skipperen. „Vi kommer jo ikke af Stedet!"
„Vil De absolut knække Stangen, Hr. Vinkel,
saa for mig gjerne, men —"
„Vil De gjøre, hvad jeg siger, eller ei?"
„Du er jo fra Forstanden!" sagde Randrup,
der kom til i rette Tid. „Hvor troer Du, vi kan
lænse i den Storm med Topseil til!"
„Er det Dig eller mig, der er Chef for
„Svanen""? raabte Vinkel.
„Det er mig!" svarede Randrup roligt. „Naar
Du teer Dig som en gal Mand, saa maa jo Andre,
der er fornuftigere end Du, tage Commandoen fra
Dig! — Gaa væk fra Roret, og lad mig komme til!"
Rasmus Jensen var forberedt paa en Katastrophe,
men den udeblev: Vinkel reiste sig uden at sige et
Ord og lod Lieutenanten komme til.
„Ned med alle de Klude, vi fører, og op med
Bredfokken!" raabte Denne.
„Men Randrup dog!" sagde Vinkel. „Den
kommer vi jo ingen Vei med!"
„Snak om en Ting, det veed jeg bedre end
Du! Bredfokken er meget bedre at lænse for end
et affiret Storseil! Inden det er Dag, skal vi peile
Hammershus Fyr, det lover jeg Dig!"
„Hammershus!" gjentog en beskeden Røst. Den
kom fra Jespersen, som Ingen havde lagt Mærke
til, men som var krøben sammen i Cockpit’en.
„Skal vi til Bornholm?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>