Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Humeur i En, og vilde de endda spille Saint-Saens’
„Danse macäbre", saa passede den dog til
Situationen og Selskabet, men hvilket normalt
construeret Menneske kan taale Valse og Potpourrier
paa fastende Hjerte! Jeg ikke, Peter, og Du vistnok
lige saa lidt!
Naar jeg saa har gaaet en halv Time oven
paa mit Vand, hvilket maaske passende kan kaldes
at træde Vande — ja, Du maa undskylde, jeg har
ikke Andre end Dig at aflevere mine Brandere til
— saa skal jeg i Bad. Dette vil sige, at jeg ligger
en halv Time — siger og skriver en halv Time I —
i Vand paa 30 om Réaumur eller Celsius veed
jeg ikke, men gloende er det. Kan Du huske, da
vi i Skoletiden vare i Pension hos Frøken Jensen,
saa fik vi jevnlig, eller dog alt for ofte, en Ret, der
bragte os til Fortvivlelse: det var udblødt Bergfisk.
Nu veed jeg, hvordan den laves, Peter, d. v. s.
jeg veed, hvordan det er at ligge i Blød, og det er
rædsomt, siger jeg Dig, jeg kunde unde Dig at
prøve det! Den halve Time er lige saa lang som
syv andre, man bliver bitter og menneskefjendsk,
og naar man endelig kommer op af Gruben, føier
man en saadan Mangel paa animalsk Livskraft, at
man troer, at have efterladt hele sit Corpus nede
i Vandet, saa man kun bestaaer af Aand alene —
hvilket jeg er materiel nok til at finde høist
ubehageligt.
Jeg veed ikke, om det rigtig er gaaet op for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
