- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
186

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

Kochbrunnen bobler fremdeles Dag og Nat, og jeg
nyder dens Vand baade udvendigt og indvendigt.

Noget Nyt kan jeg naturligvis ikke meddele
Dig; jeg har, tiltrods for den tropiske Hede, gjort
nogle Smaaudflugter i Omegnen, blandt Andet et
Par Gange til et bekjendt og berømt Udsigtspunct
ovenover Byen, Neroberg; der er vist meget kjønt,
men i den Stemning, hvori jeg befinder mig, gad
jeg nok vide, hvordan den Udsigt skulde være, som
kunde tiltale mig, og da jeg udaset og
sveddryppende naaede derop, saae jeg mig strax gal paa
et Tempel eller Lysthus, eller hvad man nu skal
kalde det, som grangivelig ligner en halv
Appelsinskal, der staaer paa Svovlstikker. Nedenfor er der
Vinbjerge, men da de som bekjendt i Afstand
aldeles ligne Kartoffelmarker, forbedre de ikke
Indtrykket i nogen væsentlig Grad. Derimod var det
ret oplivende paa Veien at iagttage de Badegjæster,
der bruge „Terrainkur". Denne er en moderne
Opfindelse og bestaaer i, at man daglig slæber sig
et vist, stadig voxende Stykke op og ned ad
Høi-derne; malede Tavler rundt omkring angive, hvor
mange Kilometer man har fjernet sig fra Byen, og
det er en ren Fornøielse at se de corpulente
Selvplagere — der jo i Grunden danne en moderne
Trappistorden — læse sig til det Standpunct, de
med saa megen Møie have naaet.

Et nyt Bekjendtskab, eller rettere sagt to, har
jeg dog gjort igaar. Ved Middagen i Kurgarten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free