- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
199

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199

At jeg, hvor aabent jeg ellers udtaler mig for Dig,
ikke med en Stavelse har antydet noget Saadant
i mine Breve, vil Du vel imidlertid finde
forklarligt nok.

Jeg skal ikke trætte Dig med en Redegjørelse
for den Tvivl og den Spænding, hvormed jeg i de
sidste Dage har kjæmpet; det maa være Dig nok,
at jeg igaar friede til Frk. Lambert og fik hendes
Ja. Hvad jeg sagde, agter jeg selvfølgelig ikke at
gjentage — jeg har forresten en Følelse af, at Alle
i den Situation ere yderst lidet veltalende og
omtrent sige det Samme — men jeg haaber, Du vil
kunne forstaa, at et andet Sprog end Ens
Moders-maal lægger en yderligere Hemsko paa
Veltalenheden, og naar jeg nu tænker paa de Par Ord,
jeg med saa megen Møie fik sagt, ere de mig selv
i den Grad fremmede, ikke blot i Klang, men ogsaa
i Udtrykket, at jeg næsten ikke kan tro paa, at
det virkelig er mig, der har talt saadan. — Nei,
saa kunde jeg dog have baaret mig maneerligere
ad paa Dansk!

Naa, lykkelig blev jeg, da det var overstaaet,
og godt overstaaet, og saa gik vi hen forat
meddele Faderen, hvad der var passeret, og bede om
hans Samtykke til vor Forbindelse.

Du vil maaske erindre, at min sidste Hypothese
om hans formentlige Nationalitet gik ud paa, at han
var Polak, og Du vil derfor kunne dømme om min
Forbauselse, da han, efterat have hørt paa, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free