- Project Runeberg -  Jul i Skovriddergaarden og andre fortellinger /
201

(1899) [MARC] Author: Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

Jeanne — har tilbragt et Aar i et Pariser-Pensionat
og desuden altid har været vant til paa Reise at
tale Fransk med sin Fader, vil Du forstaa, at det
ikke er nogen ringe Compliment til mine
Sprogkundskaber, naar hun ikke noget Øieblik har tvivlet
om i mig at have en veritabel Galler for sig.

Havde jeg fra Begyndelsen af havt Øinene
rigtig med mig, maatte jeg forresten strax have været
paa det Rene med, at min Svigerfader var Dansk
eller Tysk, thi der staaer selvfølgelig ikke „Alexandre"
men „Alexander" paa hans Kort — men hvem
tænker paa Sligt før bagefter!

Peter, jeg er lykkelig! Priset være Gigtfeberen,
og priset være Wiesbaden, for var jeg ikke kommen
til Wiesbaden, saa havde jeg ikke — jo, vist havde
jeg saa! Johanne og jeg ere i den Grad skabte
for hinanden og bestemte for hinanden, at vi under
alle Omstændigheder maatte have mødtes, men
hvor og hvordan veed jeg rigtignok ikke, saa det
kan jo gjerne være, at det havde trukket noget
længe ud.

Du maa gjerne fortælle Venner og Bekjendte,
at de med det Første ville modtage et Kort, der
vil bære Inscriptionen:

Johanne Lambert
Louis Gerner.

og Du skal have frit Lov til at udtale Johanne
som „Jeanne" og begge Efternavnene med Tonen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/juliskov/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free