Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
dage drak sin Rom uden at falde tilbage til det
kildne Emne, endte det dog med, at Admiralen
betroede sig til sin Kone og fortalte hende, hvordan
Sagerne stode. Admiralinden havde Kvindens hurtige
Opfattelsesevne og Evne til at finde en Udvei der,
hvor Mændene ingen se. Hun sagde strax, hvad
der var at gjøre, og Admiralen indrømmede strax,
at hun havde Ret.
— Juleaften kom, og naturligvis var
Comman-deuren hos Admiralens.
„Her er Noget til Dem!" sagde Admiralinden
og gav Commandeuren en Pakke: det var den sidste
Flaske af den gamle Rom.
„Ja, nu kan Du tage Dig en Snaps, naar Du
selv vil, Lind", sagde Admiralen, „og vil Du ikke,
saa kan Du jo lade være!"
Commandeuren saae ud som en Dødsdømt, der
benaades paa Retterstedet, og da han om Aftenen
gik hjem med sin Flaske i Lommen, og det var
glat Føre, gik han saa forsigtigt, som om han
havde Livet i Hænderne.
Saa kom Admiralens Fødselsdag. — „Hvad!
Møder Du op med Presenter!" udbrød Admiralen,
da Commandeuren samtidig med sin Lykønskning
afleverede en Pakke. „Hvad i al Verden er det!
Det er jo min — din — Flaske!"
Sophus Bauditz : Jul i Skovridergaarden. [ 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
