Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Kurv fuld af hans bedste Abrikoser, men paa mit
Spørgsmaal om, hvordan det da senere paa Aaret
gaaer med Druerne, der jo overalt i disse Egne
hænge ud over Murene, forsikre baade han og
Weidmann, at dem kunde det ikke falde noget
Menneske ind at røre, de ere fredhellige, fredhellige
som en Kornmark hjemme hos os, hvor det dog
heller ikke godt kunde falde den mest uvorne Dreng
ind at skyde Gjenvei gjennem Sæden.
Nu ere vi oppe paa et Høidepunct, og dybt,
dybt under os have vi Rhinen med dens Dampere
og dens flydende Vandmøller, med venlige
Smaabyer og kneisende Borgruiner. Men det er kun en
kort Glæde, vi svinge atter ind i Landet, atter opad,
og nu synes Varmen, da Udsigten til Floden har
lukket sig bagved os, om muligt endnu mere
smeltende end før. — Der ligger en stor Landsby med
hele to Kirker, den ene protestantisk, den anden
katholsk — det er saa hjemligt: det minder om
Ordrup — og hvor tarvelige de graagule Huse af
raat tilhugne Sten end kunne være, staaer der dog
næsten foran hver Dør blomstrende Nerier, og i de
aabne Vinduer er der en hel broget Pragt af Nelliker,
Balsaminer og Gyldenlakker — det seer baade kjønt
og venligt ud, og dog har Byen formodentlig ingen
Forskjønnelsescomitee. Et Par Steder pranger Skiltet
„Weinwirthscliaft", men skjøndt Localet ikke seer
mere indbydende ud end en dansk „Beværtning",
saa er der dog en anden Klang i det fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
