Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
var deiligt stille Frostveir, rigtig Veir til at være
paa Dækket i, men vi gik naturligvis alligevel ned
i Salonen, satte os til Frokostbordet og udrettede
det mest Mulige i langsomt Tempo, drak to Snapse
Hver og smagte paa syv Slags Pickles — det gaaer
Tiden saa godt med.
Saa kom vi til Malmø. Holgersen blinkede
skjelmsk til den svenske Tolder, som han var kjendt
med gjennem flere Aar, og Tolderen blinkede nok
saa polisk igjen — men jeg troer ikke, at han fik
sin Vin billigere klareret for det.
Endelig kom vi i Toget. Fruen maneuvrerede
Anna hen i det Hjørne af Kupeen, der var længst
borte fra Rask, og jeg troer ikke, de to Unge paa
den halvtredie Times Tur fik vexlet ti Ord med
hinanden; de saae heller ikke paa hinanden, og
dog havde jeg hele Tiden en bestemt Fornemmelse
af, at baade deres Blikke og deres Tanker mødtes,
og at der for dem ikke existerede Andre i Kupeen
end de selv.
— „Tak, Skjæbne!" udbrød Majoren pludselig.
„Har De glemt Ulvepatronerne?" spurgte Fruen.
„Nei, naar det blot ikke var Andet — men
jeg har glemt at sende Afbud til min Broder, hvor
jeg skulde have været til Middag idag."
„Saa telegrapheer fra næste Station", foreslog
jeg, „der er tre Minuters Ophold."
Og det gjorde han. Let som en Yngling
sprang han ud af Toget, saa snart det holdt, fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
