Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Madsen gaaer med Klapperne, og Holgersen sætter
Skytterne af.
Ikke en Fyrrenaal bevæger sig, og i lang Tid
høres ikke en Lyd. Saa brydes Stilheden og
Ensomheden af en fjern Knagen, der kommer nærmere
og nærmere; af og til lyder det som et Barn, der
klager sig — det er en Plankekjører med Stude for.
Langt, milelangt borte fløiter Toget — man kan
høre det bremse ved en Station, og saa bliver Alt
dobbelt saa stille som før. Nu begynder Klappernes
lystige Xylophonmusik, det første Skud falder, og
snart farer en sort Orrtup med Halen strakt som
en Graaand ud fra Tykningen, snart seiler en
Tjä-der, majestætisk som en Rovfugl og rap som en
Sneppe, hen over Høiskoven.
— „Kan De se, jeg fik da ikke Skud til
Tjäder i første Saat, som De havde lovet mig!"
sagde Rask med et trist Smil — jeg troer næsten,
han havde taget Varsel af mine Ord.
„Saa faaer De det nok i sidste!" sagde jeg, og
det fik han ogsaa, men skjød forbi. Han var
meget nedstemt — det ærgrede ham vist allermest,
at Baronen havde staaet ved Siden af og seet paa
ham — men Madsen forstod at trøste. „Det var
sgu’ meget godt, De ikke ramte den", sagde han,
„for de to Haner, vi har faaet, dem kan Calle
mageligt bære — han er vant til det — men havde
De nu skudt den tredie, saa maatte jeg have baaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
